Paa
ottende
Dagen efter Dødsfaldet blev H. C. Andersen stedet til Hvile
fra Vor Frue
Kirke i København. Begravelsen formede sig som en
national Sørgedag og mange Mennesker deltog. Herunder Kongen og
Kronprindsen. Det er
vel et enestaaende Tilfælde, at ikke en eneste, nok saa fjernt
beslægtet staar ved en Afdødes Baare. Saaledes var det med Andersen.
Men til gengæld stod hele det danske Folk der, bevæget, som naar det
bedstes mistes. Det der har virket saa meget ædelt og skønt i ens Liv. Der
var saa mange
Mennesker, at Kirken ikke kunde rumme de mange der ville vise
H.C. Andersen den sidste Ære. Selve
Jordefærden blev forrettet af
Stiftprovst Rothe. Ved hans Kiste talte ogsaa
Odense's Biskop C.T. Engelstoft, der
i Ungdomsaarene havde været Rejsefælle i
fjerne Egne og ogsaa stod i
personligt Venskabsforhold til den afdøde Digter.
|