![]() I Danmark .... |
H.C.
Andersen er død
I
gaar Formiddags kl. 11
døde Digteren, Odense Bys Æresborger,
Konferensraad Hans Christian Andersen, efter i et par Maaneder
at
have
lidt af en ulægelig Sygdom. Født den 2. April
1805, naaede
han saaledes
en Alder af 70 Aar og 4 Maaneder. At give en Beskrivelse af hans Levned
indenfor den snævre Ramme, et Dagblads Spalter byde,
tør
vist med Rette
ansees for ufornødent; næppe er nogen Berømtheds
Livsforløb bedre
kjendt af Alle end hans. Hans Bortgang var vel ikke uventet. Allerede i
April, da hans Fædreland hædrede ham i Anledning af
hans
halvfjerdsindstyveaarige Fødselsdag, var han overordentlig
svag,
og han
tvivlede selv om, at han skulde faa den Billedstøtte at see,
som
reistes ham i Kjøbenhavn. Hvad der har gjort, at Hans
Christian
Andersen, trods sin ringe og fattige Fødsel, har levet og er
død som en
af vort Fædrelands berømteste Mænd og
hædret
ham over den hele
civiliserede Verden, er det, at han i sit Livs Virken
medførte
det rene
barnlige Sind fra den fattige Stue i sin Hjemstavn, saa Alt, hvad han
skabte, men fremfor Alt Hans Eventyr, bar et dybt, uudsletteligt,
løftende og forædlende Præg deraf.
|