|
H.M.
Dronningens
Nytaarstale
Det er
nytårsaften. År
2005 synger på sit
allersidste vers. Om lidt lukker vi bogen i og stiller det gamle,
kendte bind op på hylden i reolen. Ved siden af
står en lukket bog, om
hvilken vi kun véd, at den hedder 2006. Lidt af indholdet
mener vi at
kende, måske aner vi også en del af handlingen; men
hvad den vil byde
på af stort og småt er først kendt,
når endnu 365 dage er gået.
Sidst vi
fejrede nytår, var det i skyggen af den katastrofale
flodbølge
i Sydøstasien. Den kom meget tæt ind på
livet af os, fordi vi endnu i
de dage måtte frygte, at også antallet af danske
ofre var stort. Efter
mange ængstelige uger viste det sig, at tabene lykkeligvis
ikke blev så
alvorlige, som vi først frygtede; men for hver enkelt
familie, som blev
ramt, er tabet lige stort, og ude i de lande, hvor
flodbølgen hærgede,
vil der gå lang tid, før tilværelsen
igen er normal.
I dette
efterår blev vi igen vidne til naturkatastrofer af et omfang,
som vi har svært ved at fatte, da det nordøstlige
Pakistan i oktober
blev ramt af jordskælv, som ødelagde liv og
ejendom og har gjort andre
tusinder hjemløse. Men heller ikke et teknologisk
højt udviklet samfund
kan vide sig sikker mod naturens luner. Det måtte vi sande,
da en serie
af tropiske storme fejede ind over Mellemamerika og det sydlige USA og
gjorde selv en storby som New Orleans til et katastrofeområde.
Hver gang har
den danske hjælp været spontan og
rundhåndet. Og kunne
det se ud, som om vi var nok så hurtige og gavmilde
dér, hvor også vore
egne landsmænd var blandt ofrene, er det dog en
glæde at se, hvordan
hjælpen til Pakistan nu for alvor er kommet i gang. Men i
aften skal vi
først og fremmest samle os om at takke alle fra Danmark, som
personlig
har taget del i hjælpearbejdet. Under meget vanskelige
forhold har de
gang på gang stillet op for at bidrage med, hvad de hver
især formår.
Det gælder Redningsberedskabet, Forsvaret og Politiet,
Røde Kors og
andre humanitære organisationer, store som små. Med
mine nytårsønsker
skal også lyde en stor tak for den indsats, de yder. De
gør Danmark ære.
Men det er ikke
kun naturens kræfter, der har hærget i 2005.
Også
den blinde terror har været med til at kaste sorte skygger
ind
over samfundene i året, der gik. Sommetider så
nær, at vi selv
fornemmer chokbølgerne, som da London i sommer blev ramt
midt i en
travl hverdag, der ligner vores.
Voldshandlinger
og selvmordsattentater som disse ligger fjernt fra vore
begreber her i Danmark. Alligevel må vi se i
øjnene, at ekstreme
meninger og handlinger kan virke fristende for unge mennesker, og at
det at ofre sig for en sag kan synes heroisk. Men at ofre andre for sin
egen vrede eller håbløshed, det er råt
og kynisk, det gør ingen til
helt. Den skæbne ønsker vi ikke skal friste et
eneste ungt menneske,
som er vokset op her i Danmark.
Det danske
samfund er åbent og demokratisk; det er baseret på
respekt
for hinanden som mennesker og på respekten for hinandens
meninger. Det
er nok typisk for os i Danmark, at vi ikke bryder os om konflikter; en
diskussion skal helst ende med, at vi alle bliver enige.
Skarptskårne
synspunkter og kategoriske krav, dramatiske udtalelser har vi ikke let
ved at tage alvorligt, og vi reagerer ofte ved enten at fnise eller
blive fornærmede. Men det er vigtigt, at vi både
lytter til hinanden og
kan tale klart om vore synspunkter, samtidig med at vi siger til,
når
vi er enige, og når vi er uenige. Det er sådan, vi
har bygget det
samfund, som vi er stolte af, og som vi godt véd, at man
både ser op
til og er lidt misundelige på andre steder i verden. Netop
det samfund
ønsker vi, at alle i de opvoksende generationer skal
føle sig som en
del af, sådan at det er naturligt for enhver ung mand eller
kvinde at
holde fast ved det og forsvare det i sin daglige færden.
Det
år, som vi nu tager afsked med, er også en optakt
til noget helt
nyt for det danske samfund. Med kommunalvalget i efteråret
har vi taget
hul på den kommunalreform, som længe har
været undervejs. Allerede nu
mærkes det overalt i landet. Gamle mønstre skal
brydes op, nye dannes,
og det kan ikke undre, om det også gør mange
usikre på, hvordan det vil
påvirke deres hverdag.
Om et
år er kommunalreformen en realitet med sammenlagte kommuner
og
nye regioner. Danmark møblerer om i sine stuer. Der rives
vægge ned, og
nye døre slås igennem. Det vil nok kræve
lidt tid, før vi alle vænner
os til det og finder ud af, hvor alt nu er kommet til at stå.
Men det
er det samme hus og den samme familie. Det har både
Prinsgemalen og jeg
klart kunnet mærke, da vi tidligere på
året var på besøg rundt omkring
i landet. Det er overalt den samme, varme gæstfrihed, vi
møder, og den
samme stolthed, vi fornemmer, skønt vilkårene kan
være nok så
forskellige fra det ene sted til det andet.
I disse
år står også det danske forsvar midt i
store omlægninger, som
berører den enkelte både i tjenesten og i det
private liv. Samtidig
fortsætter arbejdet med de opgaver, som Forsvaret
pålægges. Året har
været præget af den store indsats, som
gøres internationalt, og det er
tydeligt, at der står respekt om det danske forsvar og dets
personel.
Vi har alle set, at det kan koste, og mine tanker går til
dem, der er
blevet ramt så pludseligt og hårdt, og til de
familier, som må sidde
med sorgen og savnet. Jeg sender mine nytårshilsener til
enhver inden
for forsvaret, til deres familier og deres nærmeste.
Måtte det nye år
blive et godt år også for det danske forsvar.
Mine tanker og
ønsker går til alle danske, som må fejre
nytår langt fra
hjemmet, og til alle dem, som må savne et familiemedlem
på netop denne
aften. Min hilsen gælder også de mange, som er
rejst ud for at slå sig
ned i det fremmede for kortere eller længere tid, og de
danske syd for
grænsen, som så trofast holder ved deres danske
arv, samtidig med, at
de er respekterede borgere i det land, hvor de bor. Jeg
ønsker et godt
nytår for dem alle.
I dette
efterår har Prinsgemalen og jeg haft en af de
allerstørste
glæder, et forældrepar kan opnå, nemlig
atter at blive bedsteforældre.
Kronprinsparrets lille søn er blevet endnu et samlingspunkt
ikke blot
for familien, men, tør jeg mene, for hele Danmark; hans
glade forældre,
Kronprinsen og Kronprinsessen, og Prinsgemalen og jeg selv er dybt
rørte over den varme medleven, vi har mødt fra
alle sider. Jeg vil
ønske alt godt for alle unge familier, der i dette
år oplever den
lykke, det er, at et nyt lille liv lægges i deres
hænder.
I sommer gik
turen atter til Færøerne, denne gang sammen med
Kronprinsparret. Det var et besøg, vi glædede os
til; og som altid er
vi vendt berigede hjem, opmuntrede og rørte over den varme
modtagelse,
der blev os alle fire til del. Måtte det nye år
blive et godt år for
færingerne og for det færøske samfund.
Også
Grønland står stærkt i bevidstheden for
hele min familie og mig,
og jeg bringer varme nytårshilsener og gode ønsker
for Grønland og
alle, som lever i det store, skønne land.
Hvert
år har sine glæder, men også sine sorger,
som kan være dobbelt
tunge at bære, når andre kan feste og
være glade. Til enhver, der
sidder med store bekymringer, eller som har mistet en, de holder af,
går mine tanker, og jeg håber, at alle, der
véd om nogen, der sidder
alene med deres ængstelse og savn, vil være parat
med trøst og hjælp,
måske blot et håndtryk eller et smil på
en kold dag.
Årets
bog er en mærkelig bog. Noget af teksten står der
allerede og vil
afsløre sig dag for dag. Noget skrives af andre, uden at vi
selv har
ret megen indflydelse på det. Men noget af teksten skriver vi
selv;
derfor er årets bog også vores helt egen.
Lad os
hjælpes ad med at gøre det nye års bog
til en god bog for vort
land og for vort samfund og for os alle hver især;
måtte 2006 blive et
glædeligt nyt år.
GUD BEVARE DANMARK
|
|
Statsministerens
Nytaarstale
Godaften!
For et år siden
stod verden ansigt til ansigt med en ufattelig
katastrofe. Over 200.000 mennesker mistede livet under
flodbølgen i
Sydøstasien. I oktober blev Pakistan ramt af et
forfærdende jordskælv,
som kostede over 70.000 mennesker livet. Mange her i landet mistede
familiemedlemmer eller nære venner under
flodbølgen eller jordskælvet.
Vore tanker og vor medfølelse går til alle, som
så tragisk har mistet
nogle af deres kære.
For Danmark blev
2005
et
godt år. Vi har i dag én af Europas
stærkeste
økonomier. Langt de fleste danskere har mærket
fremgangen på den ene
eller den anden måde. I løbet af 2005 kom der
flere internationale
vurderinger af Danmark med topkarakterer. Én af dem
kårede Danmark til
at have verdens bedste erhvervsklima. En anden udpegede Danmark til at
have den samlet set bedste internationale bistand i verden. De
fortæller to vigtige ting om Danmark: Vi har orden i
økonomien. Og vi
har overskud til at tænke på andre end os selv. Det
gælder, når vi
bidrager til at bringe fattige lande på fode.
Først og fremmest i
Afrika. Men også andre steder. Det gælder,
når danske
nødhjælpsarbejdere ved hurtig og resolut indsats
hjælper med at afbøde
virkninger af naturkatastrofer. Som efter flodbølgen for et
år siden.
Og senest efter jordskælvet i Pakistan. Og når
danske soldater og
politifolk deltager i fredsskabende og fredsbevarende aktioner. I
Kosovo. I Afghanistan. I Irak. I Darfur. Og i andre af verdens
brændpunkter.
De danskere, vi
har
sendt
ud, gør en dygtig og engageret indsats. Vi
kan være stolte over deres bidrag til at bevæge
verden i den rigtige
retning. Jeg vil gerne sige en varm tak til hver og én af
jer. Vore
soldater i Irak yder en prisværdig indsats med at
hjælpe irakerne til
at leve i frihed, fred og fremgang.
Det er et
vanskeligt
arbejde. For fanatiske grupper prøver med terror
og trusler at blokere vejen frem til demokrati. Men den irakiske
befolkning har tre gange demonstreret, at den afviser terroristerne.
Første gang ved at stemme i stort tal ved valget i januar.
Dernæst ved
folkeafstemningen om en ny forfatning i oktober. Og nu senest ved i
meget stort tal at stemme ved parlamentsvalget i december. For
første
gang træffer irakerne på demokratisk vis
beslutninger om fremtiden for
deres eget land. Det er opløftende. Vi skal hjælpe
det irakiske folk
med at opbygge et frit og demokratisk Irak. Vi skal hjælpe
den nye
irakiske regering til selv at overtage ansvaret for Iraks sikkerhed.
Målet er, at de
internationale tropper skal ud af Irak. Det gælder
også
de danske soldater. Vi skal ikke være der én dag
længere, end det er
nødvendigt. Men det skal være folkevalgte
politikere, der bestemmer.
Ikke terrorister.
Her i Danmark
oplever
vi
vækst og velstand. Beskæftigelsen stiger.
Arbejdsløsheden falder. På mindre end to
år er ledigheden faldet med
omkring 35.000. Vi har nu den laveste reelle ledighed siden 1979. I et
par år var der bekymring for stigende ledighed. Nu er der
bekymring for
mangel på arbejdskraft. Lad os udnytte det offensivt. Nu har
vi chancen
for, at mennesker, der har haft rigtig svært ved at
få arbejde, kan få
fodfæste på arbejdsmarkedet. Vi har overskud.
På de offentlige
budgetter. Og på betalingsbalancen. Udlandsgælden
bliver støt og roligt
bragt ned. Om et par år er den helt væk. Tidligere
steg skatter og
afgifter år for år. Nu har vi skattestop. Og
skatten på arbejde er
sænket med omkring 10 mia. kr.
For en typisk
familie
har
det betydet en gevinst på over 10.000 kr.
årligt. Og boligejerne behøver ikke leve i frygt
for, at de skal betale
mere i skat, hver gang deres bolig stiger i værdi.
Så jo, det går godt
i Danmark. Og det er netop, når det går allerbedst,
at vi skal træffe
de nødvendige beslutninger, som er afgørende for
landets fremtid. For
det er på den måde, at vi kan gøre de
gode tider langtidsholdbare.
Træffer vi beslutningerne i god tid, kan vi med velovervejede
justeringer få ganske store virkninger på
længere sigt. Det vil ikke
kun vi få glæde af, men også de kommende
generationer.
I fremtiden
bliver vi
flere
ældre - og færre på arbejdsmarkedet.
Samtidig lever vi længere. Og det er jo positivt. Men det
giver også
nogle udfordringer. For samtidig med, at vi lever længere,
bruger vi
mindre tid på arbejdsmarkedet. Fortsætter den
udvikling, så bliver der
flere og flere, som vil trække på det offentlige.
Og færre og færre til
at betale skat. Det siger sig selv, at det ikke hænger
sammen.
Derfor siger
jeg: Vi
bliver
nødt til gradvist at udsætte det tidspunkt,
hvor vi normalt trækker os tilbage fra arbejdslivet. Det
betyder, at vi
må se på reglerne om efterløn og
pension. Heldigvis er vi i en gunstig
situation. Vi behøver ikke et kriseindgreb over hals og
hoved. Med den
sunde økonomi kan vi gennemføre de
nødvendige ændringer gradvist over
en længere årrække. Så den
enkelte i god tid kan nå at indrette sig på
de nye forhold. Og selvfølgelig så skal der
fortsat være mulighed for,
at de, som er nedslidte, kan trække sig tilbage
før tid.
Vi skal værne om
den tryghed, vi har i dag. Men verden omkring os er i
forandring. Derfor skal vi forny os, hvis vi også i fremtiden
skal være
blandt de rigeste og socialt bedst fungerende lande i verden. For
tryghed i fremtiden kræver, at vi bliver bedre til at skabe
ny viden og
nye idéer. Bedre til at omsætte nye
idéer til produktion og
arbejdspladser. Bedre til at sætte nye ting i gang. Bedre til
at opnå
en god uddannelse for alle unge. Og bedre til at forny vores uddannelse
gennem hele livet. Så vi hver især bliver bedre til
at omstille os.
Alle skal med. En god uddannelse til alle er den vigtigste
forudsætning
for, at vi kan opretholde et samfund uden store økonomiske
og sociale
skel. Et samfund, der hænger sammen.
I slutningen af
februar
kommer regeringen med udspil til reformer.
Reformer, som bl.a. betyder, at vi fremover bliver nogle år
mere på
arbejdsmarkedet og får flere indvandrere i arbejde. Og
reformer, som
ruster Danmark stærkere til at klare den internationale
konkurrence.
Gennem kraftig satsning på forskning og udvikling. Uddannelse
til alle
unge. Voksen- og efteruddannelse. Bedre forhold for
iværksættere. Det
er dét, der i fremtiden skal gøre os bedre til at
skabe nye
arbejdspladser. Det, der vil skabe grundlag for tryghed.
Vi vil indbyde
alle
Folketingets partier til forhandlinger. Sigtet er
en bred politisk aftale og lovgivning i 2006. Vi skal træffe
de
nødvendige beslutninger nu. Så også vore
børn og børnebørn kan leve i
et godt, et trygt og et fremgangsrigt samfund.
Der har i det
forløbne år været en heftig debat om
ytringsfriheden og
dens grænser. Og der er nogle, som mener, at tonen i debatten
er blevet
for grov. Lad mig sige meget klart: Jeg fordømmer enhver
udtalelse,
handling eller tilkendegivelse, som forsøger at
dæmonisere grupper af
mennesker på baggrund af deres religion eller etniske
baggrund. Den
slags hører ikke hjemme i et samfund, som netop bygger
på respekten for
det enkelte menneske.
Vi har en god
tradition i
Danmark for en vidtgående ytringsfrihed. Vi
skal tale frit og sige vores mening ligeud til hinanden. Men det skal
foregå i gensidig respekt og forståelse. Og i en
ordentlig tone. Og
heldigvis så er tonen i den danske debat i almindelighed
både ordentlig
og redelig. Der har været enkelte eksempler på
utilladeligt krænkende
ytringer. Og de er såmænd kommet fra mere end
én side i debatten. Dem
må vi tage klart afstand fra. Men de få eksempler
må ikke overskygge
den kendsgerning, at debatten og hele situationen i Danmark er langt
fredeligere end i en række andre lande.
Vi har i Danmark
en
sund
tradition for at stille kritiske spørgsmål til
alle autoriteter, hvad enten de er politiske eller
religiøse. Vi bruger
humor. Vi bruger satire. Ja, vi har i det hele taget et lidt afslappet
forhold til autoriteterne. Og for nu at sige det ligeud: Det er denne
tradition for manglende autoritetstro, det er denne trang til at
sætte
spørgsmålstegn ved det bestående, det er
denne tilbøjelighed til at
sætte alt til kritisk debat, som har skabt fremskridtet i
vores
samfund. For det er i den proces, at nye horisonter bliver
åbnet, nye
opdagelser bliver gjort, nye idéer bliver født.
Mens gamle systemer og
forældede tankesæt falder. Derfor er
ytringsfriheden så afgørende. Og
ytringsfriheden kan ikke gradbøjes. Den er ikke til
forhandling. Men vi
har hver især et ansvar for at forvalte den på en
sådan måde, at vi
ikke opildner til had og ikke splintrer det fællesskab, som
er én af
Danmarks stærke sider.
Det er en
betydelig
styrke
for det danske samfund, at vi i reglen er
ret gode til at snakke os til rette om tingene. Fordi vi generelt set
viser hensyn og har tillid til hinanden. Tillid til samfundets
institutioner. Tillid til et sæt bærende principper
for vort samfund.
Vi har bygget
vort
samfund
på respekten for det enkelte menneskes liv
og frihed, ytringsfrihed, ligestilling mellem kvinder og
mænd, sondring
mellem politik og religion. Vi tager udgangspunkt i, at mennesker er
frie, selvstændige, ligeværdige og ansvarlige. Det
skal vi værne om.
For det er nogle af de bånd, der giver
samhørighed. Vi har derfor let
ved at samarbejde. Let ved at løse fælles opgaver.
Og derfor også
lettere ved at klare nye udfordringer.
Lad os stå
sammen
om et samfund, hvor der er frihed til forskellighed.
Og et samfund, hvor der er et stærkt fællesskab om
grundlæggende
værdier. Et Danmark, som ikke blot har en stærk
konkurrencekraft. Men
også en stærk sammenhængskraft.
Godt nytår!
|
|