Dannebroge
Danske-Tidende
Skrevet paa Dansk for Danske

Tilbage
H.M. Dronningens Nytaarstale

Det er nytårsaften. År 2005 synger på sit allersidste vers. Om lidt lukker vi bogen i og stiller det gamle, kendte bind op på hylden i reolen. Ved siden af står en lukket bog, om hvilken vi kun véd, at den hedder 2006. Lidt af indholdet mener vi at kende, måske aner vi også en del af handlingen; men hvad den vil byde på af stort og småt er først kendt, når endnu 365 dage er gået.
Sidst vi fejrede nytår, var det i skyggen af den katastrofale flodbølge i Sydøstasien. Den kom meget tæt ind på livet af os, fordi vi endnu i de dage måtte frygte, at også antallet af danske ofre var stort. Efter mange ængstelige uger viste det sig, at tabene lykkeligvis ikke blev så alvorlige, som vi først frygtede; men for hver enkelt familie, som blev ramt, er tabet lige stort, og ude i de lande, hvor flodbølgen hærgede, vil der gå lang tid, før tilværelsen igen er normal.
I dette efterår blev vi igen vidne til naturkatastrofer af et omfang, som vi har svært ved at fatte, da det nordøstlige Pakistan i oktober blev ramt af jordskælv, som ødelagde liv og ejendom og har gjort andre tusinder hjemløse. Men heller ikke et teknologisk højt udviklet samfund kan vide sig sikker mod naturens luner. Det måtte vi sande, da en serie af tropiske storme fejede ind over Mellemamerika og det sydlige USA og gjorde selv en storby som New Orleans til et katastrofeområde.
Hver gang har den danske hjælp været spontan og rundhåndet. Og kunne det se ud, som om vi var nok så hurtige og gavmilde dér, hvor også vore egne landsmænd var blandt ofrene, er det dog en glæde at se, hvordan hjælpen til Pakistan nu for alvor er kommet i gang. Men i aften skal vi først og fremmest samle os om at takke alle fra Danmark, som personlig har taget del i hjælpearbejdet. Under meget vanskelige forhold har de gang på gang stillet op for at bidrage med, hvad de hver især formår. Det gælder Redningsberedskabet, Forsvaret og Politiet, Røde Kors og andre humanitære organisationer, store som små. Med mine nytårsønsker skal også lyde en stor tak for den indsats, de yder. De gør Danmark ære.
Men det er ikke kun naturens kræfter, der har hærget i 2005.
Også den blinde terror har været med til at kaste sorte skygger ind over samfundene i året, der gik. Sommetider så nær, at vi selv fornemmer chokbølgerne, som da London i sommer blev ramt midt i en travl hverdag, der ligner vores.
Voldshandlinger og selvmordsattentater som disse ligger fjernt fra vore begreber her i Danmark. Alligevel må vi se i øjnene, at ekstreme meninger og handlinger kan virke fristende for unge mennesker, og at det at ofre sig for en sag kan synes heroisk. Men at ofre andre for sin egen vrede eller håbløshed, det er råt og kynisk, det gør ingen til helt. Den skæbne ønsker vi ikke skal friste et eneste ungt menneske, som er vokset op her i Danmark.
Det danske samfund er åbent og demokratisk; det er baseret på respekt for hinanden som mennesker og på respekten for hinandens meninger. Det er nok typisk for os i Danmark, at vi ikke bryder os om konflikter; en diskussion skal helst ende med, at vi alle bliver enige. Skarptskårne synspunkter og kategoriske krav, dramatiske udtalelser har vi ikke let ved at tage alvorligt, og vi reagerer ofte ved enten at fnise eller blive fornærmede. Men det er vigtigt, at vi både lytter til hinanden og kan tale klart om vore synspunkter, samtidig med at vi siger til, når vi er enige, og når vi er uenige. Det er sådan, vi har bygget det samfund, som vi er stolte af, og som vi godt véd, at man både ser op til og er lidt misundelige på andre steder i verden. Netop det samfund ønsker vi, at alle i de opvoksende generationer skal føle sig som en del af, sådan at det er naturligt for enhver ung mand eller kvinde at holde fast ved det og forsvare det i sin daglige færden.
Det år, som vi nu tager afsked med, er også en optakt til noget helt nyt for det danske samfund. Med kommunalvalget i efteråret har vi taget hul på den kommunalreform, som længe har været undervejs. Allerede nu mærkes det overalt i landet. Gamle mønstre skal brydes op, nye dannes, og det kan ikke undre, om det også gør mange usikre på, hvordan det vil påvirke deres hverdag.
Om et år er kommunalreformen en realitet med sammenlagte kommuner og nye regioner. Danmark møblerer om i sine stuer. Der rives vægge ned, og nye døre slås igennem. Det vil nok kræve lidt tid, før vi alle vænner os til det og finder ud af, hvor alt nu er kommet til at stå. Men det er det samme hus og den samme familie. Det har både Prinsgemalen og jeg klart kunnet mærke, da vi tidligere på året var på besøg rundt omkring i landet. Det er overalt den samme, varme gæstfrihed, vi møder, og den samme stolthed, vi fornemmer, skønt vilkårene kan være nok så forskellige fra det ene sted til det andet.
I disse år står også det danske forsvar midt i store omlægninger, som berører den enkelte både i tjenesten og i det private liv. Samtidig fortsætter arbejdet med de opgaver, som Forsvaret pålægges. Året har været præget af den store indsats, som gøres internationalt, og det er tydeligt, at der står respekt om det danske forsvar og dets personel. Vi har alle set, at det kan koste, og mine tanker går til dem, der er blevet ramt så pludseligt og hårdt, og til de familier, som må sidde med sorgen og savnet. Jeg sender mine nytårshilsener til enhver inden for forsvaret, til deres familier og deres nærmeste. Måtte det nye år blive et godt år også for det danske forsvar.
Mine tanker og ønsker går til alle danske, som må fejre nytår langt fra hjemmet, og til alle dem, som må savne et familiemedlem på netop denne aften. Min hilsen gælder også de mange, som er rejst ud for at slå sig ned i det fremmede for kortere eller længere tid, og de danske syd for grænsen, som så trofast holder ved deres danske arv, samtidig med, at de er respekterede borgere i det land, hvor de bor. Jeg ønsker et godt nytår for dem alle.
I dette efterår har Prinsgemalen og jeg haft en af de allerstørste glæder, et forældrepar kan opnå, nemlig atter at blive bedsteforældre. Kronprinsparrets lille søn er blevet endnu et samlingspunkt ikke blot for familien, men, tør jeg mene, for hele Danmark; hans glade forældre, Kronprinsen og Kronprinsessen, og Prinsgemalen og jeg selv er dybt rørte over den varme medleven, vi har mødt fra alle sider. Jeg vil ønske alt godt for alle unge familier, der i dette år oplever den lykke, det er, at et nyt lille liv lægges i deres hænder.
I sommer gik turen atter til Færøerne, denne gang sammen med Kronprinsparret. Det var et besøg, vi glædede os til; og som altid er vi vendt berigede hjem, opmuntrede og rørte over den varme modtagelse, der blev os alle fire til del. Måtte det nye år blive et godt år for færingerne og for det færøske samfund.
Også Grønland står stærkt i bevidstheden for hele min familie og mig, og jeg bringer varme nytårshilsener og gode ønsker for Grønland og alle, som lever i det store, skønne land.
Hvert år har sine glæder, men også sine sorger, som kan være dobbelt tunge at bære, når andre kan feste og være glade. Til enhver, der sidder med store bekymringer, eller som har mistet en, de holder af, går mine tanker, og jeg håber, at alle, der véd om nogen, der sidder alene med deres ængstelse og savn, vil være parat med trøst og hjælp, måske blot et håndtryk eller et smil på en kold dag.
Årets bog er en mærkelig bog. Noget af teksten står der allerede og vil afsløre sig dag for dag. Noget skrives af andre, uden at vi selv har ret megen indflydelse på det. Men noget af teksten skriver vi selv; derfor er årets bog også vores helt egen.
Lad os hjælpes ad med at gøre det nye års bog til en god bog for vort land og for vort samfund og for os alle hver især; måtte 2006 blive et glædeligt nyt år.

GUD BEVARE DANMARK
Statsministerens Nytaarstale

Godaften!
For et år siden stod verden ansigt til ansigt med en ufattelig katastrofe. Over 200.000 mennesker mistede livet under flodbølgen i Sydøstasien. I oktober blev Pakistan ramt af et forfærdende jordskælv, som kostede over 70.000 mennesker livet. Mange her i landet mistede familiemedlemmer eller nære venner under flodbølgen eller jordskælvet. Vore tanker og vor medfølelse går til alle, som så tragisk har mistet nogle af deres kære.
For Danmark blev 2005 et godt år. Vi har i dag én af Europas stærkeste økonomier. Langt de fleste danskere har mærket fremgangen på den ene eller den anden måde. I løbet af 2005 kom der flere internationale vurderinger af Danmark med topkarakterer. Én af dem kårede Danmark til at have verdens bedste erhvervsklima. En anden udpegede Danmark til at have den samlet set bedste internationale bistand i verden. De fortæller to vigtige ting om Danmark: Vi har orden i økonomien. Og vi har overskud til at tænke på andre end os selv. Det gælder, når vi bidrager til at bringe fattige lande på fode. Først og fremmest i Afrika. Men også andre steder. Det gælder, når danske nødhjælpsarbejdere ved hurtig og resolut indsats hjælper med at afbøde virkninger af naturkatastrofer. Som efter flodbølgen for et år siden. Og senest efter jordskælvet i Pakistan. Og når danske soldater og politifolk deltager i fredsskabende og fredsbevarende aktioner. I Kosovo. I Afghanistan. I Irak. I Darfur. Og i andre af verdens brændpunkter.
De danskere, vi har sendt ud, gør en dygtig og engageret indsats. Vi kan være stolte over deres bidrag til at bevæge verden i den rigtige retning. Jeg vil gerne sige en varm tak til hver og én af jer. Vore soldater i Irak yder en prisværdig indsats med at hjælpe irakerne til at leve i frihed, fred og fremgang.
Det er et vanskeligt arbejde. For fanatiske grupper prøver med terror og trusler at blokere vejen frem til demokrati. Men den irakiske befolkning har tre gange demonstreret, at den afviser terroristerne. Første gang ved at stemme i stort tal ved valget i januar. Dernæst ved folkeafstemningen om en ny forfatning i oktober. Og nu senest ved i meget stort tal at stemme ved parlamentsvalget i december. For første gang træffer irakerne på demokratisk vis beslutninger om fremtiden for deres eget land. Det er opløftende. Vi skal hjælpe det irakiske folk med at opbygge et frit og demokratisk Irak. Vi skal hjælpe den nye irakiske regering til selv at overtage ansvaret for Iraks sikkerhed.
Målet er, at de internationale tropper skal ud af Irak. Det gælder også de danske soldater. Vi skal ikke være der én dag længere, end det er nødvendigt. Men det skal være folkevalgte politikere, der bestemmer. Ikke terrorister.
Her i Danmark oplever vi vækst og velstand. Beskæftigelsen stiger. Arbejdsløsheden falder. På mindre end to år er ledigheden faldet med omkring 35.000. Vi har nu den laveste reelle ledighed siden 1979. I et par år var der bekymring for stigende ledighed. Nu er der bekymring for mangel på arbejdskraft. Lad os udnytte det offensivt. Nu har vi chancen for, at mennesker, der har haft rigtig svært ved at få arbejde, kan få fodfæste på arbejdsmarkedet. Vi har overskud. På de offentlige budgetter. Og på betalingsbalancen. Udlandsgælden bliver støt og roligt bragt ned. Om et par år er den helt væk. Tidligere steg skatter og afgifter år for år. Nu har vi skattestop. Og skatten på arbejde er sænket med omkring 10 mia. kr.
For en typisk familie har det betydet en gevinst på over 10.000 kr. årligt. Og boligejerne behøver ikke leve i frygt for, at de skal betale mere i skat, hver gang deres bolig stiger i værdi. Så jo, det går godt i Danmark. Og det er netop, når det går allerbedst, at vi skal træffe de nødvendige beslutninger, som er afgørende for landets fremtid. For det er på den måde, at vi kan gøre de gode tider langtidsholdbare. Træffer vi beslutningerne i god tid, kan vi med velovervejede justeringer få ganske store virkninger på længere sigt. Det vil ikke kun vi få glæde af, men også de kommende generationer.
I fremtiden bliver vi flere ældre - og færre på arbejdsmarkedet. Samtidig lever vi længere. Og det er jo positivt. Men det giver også nogle udfordringer. For samtidig med, at vi lever længere, bruger vi mindre tid på arbejdsmarkedet. Fortsætter den udvikling, så bliver der flere og flere, som vil trække på det offentlige. Og færre og færre til at betale skat. Det siger sig selv, at det ikke hænger sammen.
Derfor siger jeg: Vi bliver nødt til gradvist at udsætte det tidspunkt, hvor vi normalt trækker os tilbage fra arbejdslivet. Det betyder, at vi må se på reglerne om efterløn og pension. Heldigvis er vi i en gunstig situation. Vi behøver ikke et kriseindgreb over hals og hoved. Med den sunde økonomi kan vi gennemføre de nødvendige ændringer gradvist over en længere årrække. Så den enkelte i god tid kan nå at indrette sig på de nye forhold. Og selvfølgelig så skal der fortsat være mulighed for, at de, som er nedslidte, kan trække sig tilbage før tid.
Vi skal værne om den tryghed, vi har i dag. Men verden omkring os er i forandring. Derfor skal vi forny os, hvis vi også i fremtiden skal være blandt de rigeste og socialt bedst fungerende lande i verden. For tryghed i fremtiden kræver, at vi bliver bedre til at skabe ny viden og nye idéer. Bedre til at omsætte nye idéer til produktion og arbejdspladser. Bedre til at sætte nye ting i gang. Bedre til at opnå en god uddannelse for alle unge. Og bedre til at forny vores uddannelse gennem hele livet. Så vi hver især bliver bedre til at omstille os. Alle skal med. En god uddannelse til alle er den vigtigste forudsætning for, at vi kan opretholde et samfund uden store økonomiske og sociale skel. Et samfund, der hænger sammen.
I slutningen af februar kommer regeringen med udspil til reformer. Reformer, som bl.a. betyder, at vi fremover bliver nogle år mere på arbejdsmarkedet og får flere indvandrere i arbejde. Og reformer, som ruster Danmark stærkere til at klare den internationale konkurrence. Gennem kraftig satsning på forskning og udvikling. Uddannelse til alle unge. Voksen- og efteruddannelse. Bedre forhold for iværksættere. Det er dét, der i fremtiden skal gøre os bedre til at skabe nye arbejdspladser. Det, der vil skabe grundlag for tryghed.
Vi vil indbyde alle Folketingets partier til forhandlinger. Sigtet er en bred politisk aftale og lovgivning i 2006. Vi skal træffe de nødvendige beslutninger nu. Så også vore børn og børnebørn kan leve i et godt, et trygt og et fremgangsrigt samfund.
Der har i det forløbne år været en heftig debat om ytringsfriheden og dens grænser. Og der er nogle, som mener, at tonen i debatten er blevet for grov. Lad mig sige meget klart: Jeg fordømmer enhver udtalelse, handling eller tilkendegivelse, som forsøger at dæmonisere grupper af mennesker på baggrund af deres religion eller etniske baggrund. Den slags hører ikke hjemme i et samfund, som netop bygger på respekten for det enkelte menneske.
Vi har en god tradition i Danmark for en vidtgående ytringsfrihed. Vi skal tale frit og sige vores mening ligeud til hinanden. Men det skal foregå i gensidig respekt og forståelse. Og i en ordentlig tone. Og heldigvis så er tonen i den danske debat i almindelighed både ordentlig og redelig. Der har været enkelte eksempler på utilladeligt krænkende ytringer. Og de er såmænd kommet fra mere end én side i debatten. Dem må vi tage klart afstand fra. Men de få eksempler må ikke overskygge den kendsgerning, at debatten og hele situationen i Danmark er langt fredeligere end i en række andre lande.
Vi har i Danmark en sund tradition for at stille kritiske spørgsmål til alle autoriteter, hvad enten de er politiske eller religiøse. Vi bruger humor. Vi bruger satire. Ja, vi har i det hele taget et lidt afslappet forhold til autoriteterne. Og for nu at sige det ligeud: Det er denne tradition for manglende autoritetstro, det er denne trang til at sætte spørgsmålstegn ved det bestående, det er denne tilbøjelighed til at sætte alt til kritisk debat, som har skabt fremskridtet i vores samfund. For det er i den proces, at nye horisonter bliver åbnet, nye opdagelser bliver gjort, nye idéer bliver født. Mens gamle systemer og forældede tankesæt falder. Derfor er ytringsfriheden så afgørende. Og ytringsfriheden kan ikke gradbøjes. Den er ikke til forhandling. Men vi har hver især et ansvar for at forvalte den på en sådan måde, at vi ikke opildner til had og ikke splintrer det fællesskab, som er én af Danmarks stærke sider.
Det er en betydelig styrke for det danske samfund, at vi i reglen er ret gode til at snakke os til rette om tingene. Fordi vi generelt set viser hensyn og har tillid til hinanden. Tillid til samfundets institutioner. Tillid til et sæt bærende principper for vort samfund.
Vi har bygget vort samfund på respekten for det enkelte menneskes liv og frihed, ytringsfrihed, ligestilling mellem kvinder og mænd, sondring mellem politik og religion. Vi tager udgangspunkt i, at mennesker er frie, selvstændige, ligeværdige og ansvarlige. Det skal vi værne om. For det er nogle af de bånd, der giver samhørighed. Vi har derfor let ved at samarbejde. Let ved at løse fælles opgaver. Og derfor også lettere ved at klare nye udfordringer.
Lad os stå sammen om et samfund, hvor der er frihed til forskellighed. Og et samfund, hvor der er et stærkt fællesskab om grundlæggende værdier. Et Danmark, som ikke blot har en stærk konkurrencekraft. Men også en stærk sammenhængskraft.

Godt nytår!