|
H.M.
Dronningens
Nytaarstale
Igen
står et nyt år for døren, et
skudår oven i købet:
366 dage,
8.784 timer - mere end 500.000 minutter. Man bliver helt forpustet bare
ved at tænke på det. Året bliver jo
næsten opbrugt, før det er begyndt,
ved sådan at stilles op i tal. Arbejdstid, fritid, ja
sågar
kvalitetstid prøver vi at sætte i system for at
nå alt det, vi skal, og
alt det, vi burde gøre - og så noget af det, vi
allerhelst vil have tid
til.
Vi savner den roligt fremadskridende tid, hvor årstiderne
veksler
med hver sit ansigt, sine gøremål, hvor uge
lægger sig til uge, og
månederne følger på hinanden i en rolig
rytme. Sådan føles det bare
ikke nu om stunder. Vi lever i en tid, hvor der kommunikeres som aldrig
før. Uanset, hvor vi er, kan vi få en besked
igennem angående vort
arbejde, og vi kan sende en hilsen til den anden side af jordkloden og
få svar næsten med det samme. Afstandene er
ophævet, vi kan holde
kontakt, og det går så dejlig hurtigt.
Den nye teknik giver os hidtil uanede muligheder. Men på et
væsentligt punkt kommer den til kort. Selv nok så
mange e-mails og
SMS-beskeder, og hvad det nu alt sammen hedder, kan ikke erstatte den
personlige kontakt, det menneskelige nærvær. Vi
bliver let så opslugte
og fortravlede, at vi glemmer, at der også skal
være tid til at være
sammen, til at tale sammen.
Meget er sket, siden det sidst var nytårsaften, i verden som
helhed, i Danmark og for hver enkelt af os. Mere end nogensinde
mærker
vi, at begivenhederne i verden omkring os berører os alle,
og at vi
ikke lever isoleret her i landet.
I det år, der er gået, er der sket meget, som har
sat sindene i
bevægelse. Krigen i Irak, hvori også Danmark har
deltaget, spørgsmål på
den hjemlige dagsorden og begivenheder fra vores fjernere eller
nærmere
fortid har affødt diskussioner, som kan være nok
så skarpe. Det
overrasker os måske lidt, for her til lands har vi nok
tradition for at
sige vores mening, men helst sådan, at vi også kan
blive enige. For
tiden er det, som om meningerne brydes om næsten alle forhold
i
samfundet, store såvel som små.
Men er det nu så ilde en gang imellem at sige sin mening uden
at
lægge fingrene imellem? Det kan klare begreberne
både for én selv og
over for andre, og det kan rense luften, når
følelser og tanker får lov
at komme frem. Man skal ikke give køb bare for at
få ro. Der, hvor det
virkelig gælder, skal der klare linjer til; for gensidig
respekt opnår
man bedst, når man også véd, hvad alle
parter står for. Først her kan
virkelig samtale begynde.
Men det er vigtigt, at det netop bliver sam-tale: at tale sammen,
at lytte til den anden part, så at det ikke bliver to
enetaler mellem
døve, hvor enhver holder på sit og ikke opfatter,
hvad den anden har at
sige, fordi man tror at vide det på forhånd. For
den anden parts
meninger kunne jo have forskubbet sig, bare lidt; og det kunne jo
være,
at man selv tog fejl. Man kan sagtens komme ud for at være
enig med én,
som man aldrig havde forventet at dele opfattelse med.
Den åbenhed, som vi bør udvise over for andre
meninger, skal vi
huske også at vise over for andre mennesker, helt uanset om
de giver
sig til kende eller forholder sig tavse. For det er ikke enhver givet
let at finde ord og dermed blive hørt. De fleste mennesker
har så meget
mere i sig, end vi forestiller os; det berigende ved samtale er jo, at
vi får øre for de mange forskellige klange, som
ethvert menneske
rummer. Mange spændinger i dagens samfund stammer
måske netop fra de
samtaler, som aldrig finder sted.
Danmarks internationale engagement medfører, at mange danske
gør
tjeneste i verdens brændpunkter, eller hvor katastrofen har
ramt. Det
gælder forsvar og politi såvel som dem, der er med
i nødhjælpsarbejde.
Jeg sender dem alle en varm nytårshilsen med tak for deres
indsats og
offervilje. De nyder stor anerkendelse overalt, og vi herhjemme kan
godt være stolte af dem.
Rundt omkring i næsten alle jordens egne bor der danskere
eller
mennesker af dansk oprindelse. Til daglig er de travlt optaget af det,
der omgiver dem, men her ved jule- og nytårstid går
deres tanker måske
tilbage til det Danmark, de forlod, eller som de véd, at de
har rod i.
De skal vide, at vi herhjemme også tænker
på dem, og jeg ønsker dem et
godt nytår. Det samme gælder de danske syd for
grænsen. Lige dybt
forbundne med Danmark som med den egn, de bebor, nyder de stor respekt,
og jeg sender dem mine varmeste hilsener.
Et godt nytår ønsker jeg for
Færøerne og det færøske folk;
overalt
hvor jeg møder færinger eller får
øje på det færøske flag,
fører det
altid mine tanker til de øer i det store hav, som jeg holder
så meget
af.
Til sommer vil Prinsen og jeg på ny besøge
Grønland, og vi glæder
os over, at Kronprinsparret vil gøre rejsen med. Med et
'på gensyn'
ønsker jeg et godt nytår for Grønland
og det grønlandske folk.
Selv en nytårsaften går verden ikke i
stå. Der er mange funktioner
i samfundet, som stadig må holdes gående. Derfor
sender jeg en særlig
nytårshilsen til enhver, som til vands, til lands eller i
luften passer
deres dont ganske som sædvanlig. Dem skylder vi alle en tak.
Vi har netop fejret jul, og i aften skyder vi nytår ind med
bulder
og brag. Vi har været sammen i familien og med gode venner;
overalt har
der været lys og glade ansigter. Disse dejlige dage, hvor
går de
hurtigt! Men for den ensomme, den glemte, den isolerede er det
årets
tungeste tid, der slæber sig af sted som én
uoverkommelig, klæbrig
masse, ikke til at skelne fra årets øvrige uger og
måneder. Et nyt år;
javel, vi skal skrive 2004, men gør det en forskel? Jo,
måske det kunne
gøre en forskel, hvis vi tænkte os om. Hvis vi
forsøgte at gøre noget
for hinanden, at tale med hinanden, at lægge mærke
til, hvem der er
blevet til overs, og vise dem, at vi respekterer dem og også
gerne vil
drage dem ind i vores travle dagligdag.
Prinsen og jeg og hele vor familie har meget at sige tak for i det
år, der er gået. Vi har overalt mødt
så megen varme og hjertelig
medleven i al vor færden, og særlig i forbindelse
med Kronprinsens
forlovelse. Det er en begivenhed, som for altid vil præge
mindet om det
forgangne år, og som får os til at se frem til 2004
med glad
forventning.
Jeg véd, at jeg har hele min familie med mig, store som
små, når
jeg nu ønsker et godt nytår med tak for det gamle
og med ønsket om, at
det må blive et godt år for vort land og for hver
enkelt, og at 2004 må
bringe nyt håb også for dem, der føler
sig mest forladt.
GUD BEVARE DANMARK
|
|
|
|