Tilbage H.M. Dronningens Nytaarstale Ved et årsskifte er det almindeligt at se både frem og tilbage. Blev det forgangne år sådan, som vi forventede, eller formede det sig ganske anderledes ? Kunne vi lægge det gamle års begivenheder bag os, eller viste det sig, at de forplantede sig ind i det nye, at de blot var en optakt til nye begivenheder ? For sådan er det selvfølgelig: Ethvert år bærer i sig både en begyndelse og en fortsættelse. Intet brud er totalt, intet nyt er uden rødder. Det år, der nu er gået, blev på mange måder ganske usædvanligt for vort land. Vi i Danmark er stolte af vort land og af, hvad danskere i nutid og fortid har bedrevet, selvom vi gerne forsøger at lægge lidt ironisk afstand til vores selvbegejstring. Vi er slet ikke kede af at gøre os bemærket som nation og modtager med glæde ros og opmærksomhed, og vi er ikke uvant med at blive holdt frem som et godt eksempel; men pludselig at blive genstand for ophidselse og vrede er ikke noget, vi er vant til, endsige forventer. Ethvert land, ethvert folk er præget af sin kultur og sin historie. Det præg bærer ethvert menneske med sig, hvad enten han eller hun forbliver hjemme eller rejser ud i verden, måske for at slå sig ned et helt nyt sted. Dér, på det nye sted, måske i en helt anden verdensdel, vil den tilrejsende møde et nyt land og et andet samfund, betinget af netop det lands beliggenhed og historie, dets kultur og dets skikke. Også det land og den befolkning, som modtager de tilrejste, vil få helt nye oplevelser at forholde sig til. Det har vi her i Danmark også måttet erfare. For vel har vi altid vidst, at verden er stor, men det er, når den træder indenfor hos os selv, at vi må indse, hvor mangfoldig den er, og hvor anderledes skikke og livsformer kan være. At slå sig ned på et nyt sted er krævende; det fordrer, at man gør sig store anstrengelser for at lære det nye at kende, for at tilegne sig sproget og leve sig ind i årets rytme og dagligdagens gang. Der bliver sat nye rammer for ens tilværelse, og det vil også vise sig, at der er vaner og skikke, man må forandre eller endog lægge helt fra sig. Ingen bør forvente, at den, der kommer til et nyt sted, et fremmed land, straks skal kaste alt sit arvede gods over bord, som om det var overflødigt. Det ville let føre til, at man blev rodløs for alvor. Skal et træ plantes om, må det have et godt rodnet fra starten, så vil det også kunne suge næring til sig på sit nye sted og vokse og trives. Her i Danmark vil vi helst, at alt kan forløbe gnidningsfrit, at problemerne, hvis de melder sig, skal løse sig af sig selv; for vi synes jo, at det, som falder os naturligt, også må være det for alle andre. Så enkelt er det bare ikke. Vi begynder at indse, at vi selv må forstå og gøre os umage for at forklare, hvad det er for nogle værdier, vort samfund bygger på, sådan at de, der endnu ikke har slået dybe rødder i Danmark, kan finde plads og finde sig til rette inden for det samfund, hvis medborgere de er blevet. Det forgangne år har nok lært os et og andet, ikke mindst om os selv. Vi véd nu bedre, hvad vi står for, hvor vi hverken vil eller kan give køb. Hvert år, når det bliver nytårsaften, går vore tanker på langfart til dem, der må være hjemmefra på denne aften. Sidder de ganske alene, eller er de mon blandt venner som gerne vil høre, hvordan vi plejer at gøre i Danmark; eller er de sammen med landsmænd i festligt lag, men dog under helt fremmede himmelstrøg ? Her i aften skal der lyde en varm hilsen til alle danske, hvor i verden de end er: til de danske syd for grænsen såvel som til dem, der er rejst ud for at slå sig ned i det fremmede for kortere eller længere tid. En særlig hilsen skal gå til dem, der må fejre nytår til søs. Her gælder mine tanker ikke mindst alle ombord i "Vædderen" med Galathea-ekspeditionen; de er med til at bære en frisk hilsen fra Danmark rundt i hele verden. I aften må vi også tænke på de mange, som i offentlig tjeneste eller med en af nødhjælpsorganisationerne arbejder fjernt fra Danmark. Det er både vanskelige og farlige opgaver, de har påtaget sig, enten de er af humanitær eller militær karakter. Der står respekt om deres indsats, som de udfører uforknyt og dygtigt, fuldt bevidst om det ansvar, der påhviler dem. Jeg sender dem hver især mine ønsker om et godt nytår. At det kan være med risiko for liv og helbred, véd vi alle, og det gør et dybt indtryk på os, når vi må sande, at nogen har betalt den højeste pris. I aften går mine tanker til hver og én, der har mistet sin mand, sin fader, en søn eller broder eller en nær ven. I et år som dette, hvor Prinsgemalen og jeg ikke har været helt så meget rundt i det danske rige som i andre år, er mine tanker ofte gået til Færøerne og Grønland - disse fjerne egne, der dog står mig og min familie så nær. Jeg sender mine gode nytårsønsker til det færøske og til det grønlandske samfund og til hvert enkelt hjem. Min nytårshilsen går også til de mange, der i de senere år er kommet langvejs fra og har slået sig ned her, men som fortsat oplever Danmark som et fremmed land. Måtte det nye år gøre dem mere fortrolige med livet i Danmark og hjælpe dem, de ældre såvel som den opvoksende generation, til at finde sig til rette i det danske samfund. Når vi ønsker godt nytår er det gammel skik også at sige tak for det gamle år, og vi i min familie har meget at sige tak for. Atter i år har min familie og jeg mødt en varm medleven i al vor færden både ved store begivenheder og i vor hverdag. Jeg tænker her ikke mindst på Prins Christians barnedåb for snart et år siden, og på den sympati, som jeg personlig har mødt i forbindelse med mit, stort set, udmærkede helbred. Når vi står på tærsklen til det nye år, vil vi alle gerne, at alt det gode, alt det, der lykkedes i det gamle år, må vare ved og bære frugt, mens vi lægger alt det mindre gode bag os. Vi skal ikke slå en streg henover det eller lade som om, intet er hændt, men bruge det som en erfaring, der måske gør os klogere og bedre rustede til at møde livets tilskikkelser. Så vil jeg da på årets sidste aften til hver og én udover det ganske land sende min varme nytårshilsen med en tak for det år, der er gået, og med ønsket om, at 2007 må blive et godt år for vort land og for hver enkelt af os. Sammen med Prinsgemalen ønsker jeg alle et godt nytår. GUD BEVARE DANMARK Statsministerens Nytaarstale Godaften ! I går tog vi afsked med 2006. Et år, som vi længe vil huske for de dramatiske billeder af voldelige demonstrationer mod Danmark i en række muslimske lande. Det gjorde et stærkt indtryk på os alle at se Dannebrog blive brændt, at se danske ambassader i flammer, at høre og se truslerne mod Danmark og danskere. Det er så uvant for os. Mange følte sig utrygge, ja bange, for volden og aggressionen. Og de fleste havde svært ved at forstå, at 12 tegninger i en avis kunne udløse så meget raseri. Det var nogle svære uger for Danmark. Meget stod på spil. Men vi klarede os igennem. Ikke mindst fordi vi stod sammen, da det gjaldt. I dag står der respekt om Danmark. Fordi vi stod fast, da vore grundlæggende værdier kom under pres. Vi stod vagt om ytringsfriheden, som er den mest kostbare frihedsrettighed, vi har: - retten til frit at offentliggøre sine tanker i tale, i tekst, i tegninger, - retten til frit at meddele sine tanker med alvor og humor, med seriøsitet og satire, med kendsgerninger og karikaturer, - retten til frit at tale de politiske magthavere, de religiøse autoriteter og de hævdvundne tankesæt midt imod, Det er kernen i folkestyret. Og det er drivkraften for oplysning, uddannelse og udvikling. Det er ytringsfriheden, som har skabt fremskridt i Danmark, i Europa og andre af verdens frie samfund. Det er den frihed, som totalitære kræfter prøver at begrænse. Vi har hver især et ansvar for at forvalte ytringsfriheden på en sådan måde, at vi ikke opildner til vold og had. Men vi har også et ansvar for ikke at føje alverdens autoritære i deres krav til, hvad vi må tegne og tale om. Et ansvar for at forblive tro mod os selv og de værdier, der har skabt frihed, fred og fremgang i vor del af verden. Og dermed også støtte de millioner af mennesker over hele verden, der ønsker de samme frihedsrettigheder. I maj besøgte jeg de danske soldater i Irak. Det er positive og engagerede unge mennesker, som har valgt at gøre tjeneste for Danmark under meget svære forhold. De skiftende hold af danske soldater har ydet betydelige bidrag til at skabe fremskridt og hjælpe irakerne til et bedre liv. Vi har i det forløbne år haft tragiske og smertelige tab, hvor danske soldater har mistet livet. Vore tanker og medfølelse går til de afdøde soldaters pårørende. Og til de soldater, som blev såret ved angrebene. Jeg håber, at 2007 bliver året, hvor irakerne selv kan overtage ansvaret for sikkerheden i Sydirak, hvor Storbritanien og Danmark arbejder sammen. I takt med, at irakerne selv overtager ansvaret, kan vi reducere antallet af britiske og danske soldater og tilpasse deres opgaver. Vi har soldater, politifolk og civile eksperter i Irak, Afghanistan, Kosovo, Libanon, Sudan og andre af verdens brændpunkter. De yder en beundringsværdig indsats for at hjælpe andre folk til en bedre tilværelse. De bidrager til, at vi danskere tager ansvar og løfter vor del af opgaven med at sikre frihed og fred. De har familier og pårørende, som trækker deres store del af læsset herhjemme. De fortjener vores opbakning, respekt og anerkendelse. Og vor dybfølte tak. Det går bedre i Danmark end nogensinde. Aldrig har der været så mange i beskæftigelse som nu. Og arbejdsløsheden er den laveste i over 30 år. Lige før jul blev Danmark kåret til at have den mest konkurrencedygtige og dynamiske økonomi i EU. I udlandet bliver Danmark betragtet som en rollemodel. Bl.a. fordi vi i god tid har truffet de nødvendige beslutninger om vores fremtid. Senest har vi med meget bred politisk opbakning gennemført en langsigtet tilpasning af efterløn og pension. Og samtidig investerer vi massivt i Danmarks fremtid, bl.a. i uddannelse og forskning. Vi skal gøre Danmark til et land, der sprudler med idéer, opfindelser, udvikling. Vi skal omsætte idéer og opfindelser til nye arbejdspladser. Vi skal udvikle en iværksætterkultur, så flere får mod på at starte egen virksomhed. Vi skal gøre det attraktivt at arbejde i Danmark, at placere virksomheder og investeringer i Danmark. Og vi skal sikre, at alle kommer med i den udvikling. Vi må ikke skabe et todelt samfund med en elite, der kan klare det hele og en restgruppe, som bliver hægtet af. Den historisk lave arbejdsløshed giver os en enestående chance for at få alle med. For at realisere den gamle drøm om ”plads for os alle ved samfundets bord”. Jeg ved godt, at vi i det daglige kan være uenige om mange ting. Men træder vi et skridt tilbage og betragter det overordnede billede, er det en fantastisk styrke for Danmark, at vi kan stå sammen om de lange linjer. Skiftende regeringer har siden 1982 ført politik med langsigtet økonomisk stabilitet og holdbarhed som mål. Og vi har en ansvarlig fagbevægelse og ansvarlige arbejdsgivere, som også ser på hele samfundets forhold, når de indgår aftaler på arbejdsmarkedet. Det afspejler den grundlæggende ansvarsbevidsthed, som præger det danske samfund. Det er den brede opbakning, vi skal holde fast i og bygge videre på. I dag træder den nye kommunalreform i kraft. Den største reform af den offentlige sektor nogensinde. Det er en stor og krævende opgave for de tusinder af medarbejdere, som i disse dage skifter arbejdsplads. Jeg appellerer til, at vi alle bakker dem op - og viser lidt tålmodighed, indtil alt det nye er kørt i gang. Og jeg vil sige til alle jer, der sidder midt i den store forandring: Jeg forstår godt, hvis I synes, det er en hård periode. Men jeg er overbevist om, at I klarer den. Og vi værdsætter jeres indsats for at skabe gode rammer om den offentlige service og sociale tryghed i fremtiden. Den næste store opgave bliver at sikre fortsat fornyelse og udvikling af kvaliteten i børnepasningen, i skolerne, i ældreplejen, på sygehusene. Langt de fleste familier i Danmark har mærket, at det går godt med økonomien. Og hvis vi lige har fået et nyt køkken derhjemme, så er vi nok også ekstra opmærksomme på, om kvaliteten i børnehaven, på skolen, på plejehjemmet eller på sygehuset nu også er i top. Det er naturligt nok. Når vort samfund bliver rigere, har vi også råd til at sikre en offentlig service af høj kvalitet. Men den største udfordring i de kommende år er, at der mangler arbejdskraft. Først og fremmest fordi det er små årgange, der træder ind på arbejdsmarkedet og store årgange, der går på pension. Godt hver fjerde offentligt ansatte går på pension i løbet af de næste 10 år. Det bliver svært at finde afløsere nok. Simpelt hen fordi der ikke er hænder nok på arbejdsmarkedet. Derfor vil regeringen iværksætte en kvalitetsreform. En reform, der sætter kvalitet og brugernes tilfredshed i centrum. Vi vil inddrage brede grupper i arbejdet, bl.a. brugere og pårørende, medarbejdere, ledere og centrale organisationer. Opgaven bør samle alle, der både ønsker velfærd af høj kvalitet og en sund og robust økonomi i fremtiden. Lad os i fællesskab sætte nye pejlemærker, nye mål og visioner for en moderne, dynamisk og kvalitetsrig offentlig sektor. Til nye mål og visioner hører også, at vi påtager os et personligt ansvar. Vi skal have vuggestuer og børnehaver af høj kvalitet, hvor børnene får omsorg og udfordring. Men som forældre har vi også et ansvar for at give os tid sammen med vore egne børn. Skolen skal have høj kvalitet, hvor børnene lærer både det faglige og det kreative. Men som forældre har vi også et ansvar for, at børnene er klar til at modtage undervisning, bl.a. ved at sørge for at de møder udhvilede og har lavet deres lektier. Hjemmehjælp og plejehjem skal yde god omsorg. Men selv den bedste offentlige omsorg kan ikke erstatte, at vi bruger tid sammen med vore nærmeste. Vi skal have sygehuse af højeste kvalitet. Men vi bør hver især forebygge livsstilssygdomme, bl.a. ved sund kost og motion. Vi har en god social sikkerhed i Danmark. Bl.a. takket være dagpenge eller kontanthjælp, hvis den enkelte bliver arbejdsløs. Det er godt. Men det bygger også på ansvar. En solidaritet, hvor den, der modtager understøttelse, til gengæld er parat til at tage et job, når det bliver tilbudt. Samfundet skal gøre sit til, at danskere med indvandrerbaggrund får uddannelse og job. Men familier med indvandrerbaggrund har også selv et ansvar. Et ansvar for, at deres børn og unge lærer dansk og får en god uddannelse. Et ansvar for at tilpasse sig de regler og traditioner, som gælder på danske arbejdspladser. Og et ansvar for, at kvinderne får chancen for et job. Staten skal sikre overordnede regler, som beskytter miljøet. Men vi har hver især et ansvar for at værne om natur og miljø gennem vores daglige adfærd og personlige valg, når det gælder fødevarer, transport og energi. Vi har skabt nogle af de bedste betingelser i verden for at drive privat virksomhed. Så har den enkelte virksomhedsleder også et ansvar for, at virksomheden opfører sig anstændigt. Et ansvar for ikke at snyde sig til fordele på andres bekostning ved smarte skattemanøvrer, sort arbejde, underbetaling af udenlandske arbejdere eller ved at sælge for gammelt kød. Min vision om et ægte velfærdssamfund er et samfund med både frihed og tryghed. Men friheden må ikke blive et hundeslagsmål, hvor det er de frækkeste og de højest råbende, der rager mest til sig. Og trygheden må ikke blive en sovepude, der slører den enkeltes eget ansvar. Frihed er uløseligt forbundet med ansvar. Lad os udvikle et velfærdssamfund, hvor den enkelte har frihed til at realisere sine drømme. Og ansvar - både for sig selv og for fællesskabet. GODT NYTÅR !