Tilbage H.M. Dronningens Nytaarstale Det er nytårsaften. Om få timer falder rådhusklokkerne i slag, så kommer det nye år 2013. Det sker uafvendeligt, og vi ser frem til det med håb og forventning; men hvordan det vil blive, kan vi ikke vide, hverken for os selv eller for vort samfund, for Danmark. Vi opstiller prognoser, vi laver beregninger, vi gør vort bedste for at begivenhederne ikke skal komme bag på os. Det nye år vil altid være ukendt land. Derfor drejer det sig ikke alene om, hvad der vil ske, men i høj grad om, hvordan vi tager det. Vi danskere har altid set os selv som et flittigt og foretagsomt folk. Det samfund, som vi har i Danmark, er ikke kommet af sig selv. Vort samfund er et resultat af den indsats, som vi har ydet gennem tiderne for at forme fremtid og fremskridt: Dygtige handelsfolk har solgt danske varer til fjerne lande. Uforfærdede søfolk har sejlet over hele verden. Stædige bønder har opdyrket Jyllands heder. Stræbsomme arbejdere og håndværkere har gjort deres for at Danmark er blevet, som det er i dag. Sådan har vi i fællesskab udviklet vort samfund og sådan vil vi gerne have, at det fortsat skal være. I krisetider kan vanskeligheder virke uoverskuelige, og forhindringer føles som stopklodser, ikke til at komme udenom. Derfor kan det være svært at se hen til morgendagen, hvis man selv må stå udenfor, mens hjulene ruller, og man er uden arbejde eller frygter for at miste sit job. Vort samfund gør i vor tid en stor indsats for at imødegå disse problemer. Dog skal vi passe på med ikke alene at overlade det til samfundet at klare ærterne. Vi må altid begynde med os selv, med vore nærmeste og med dem, vi møder på vor vej. Den enkelte kan betyde uendeligt meget ved en opmuntrende bemærkning, en hjælpende hånd, en hensynsfuld respekt for det andet menneske. Det har altid været vor styrke her i Danmark, at vi kender hinanden på kryds og tværs, og at selv de geografiske afstande er små. Den krise, som præger verdenssamfundet i disse år, og som også mærkes her hos os, bør kalde på al vor opfindsomhed og virketrang til gavn for hver enkelt og for hele vort samfund: for vort lands fremtid. I modgangstider er det ikke kun de store, de ydre forhold, vi skal være opmærksomme på. Vi må også tænke på, hvordan vi personligt forholder os til hinanden og til os selv. Der er en tendens i tiden til at tegne et billede af det perfekte liv med ægtefælle, børn, et inspirerende arbejde, spændende fritidsinteresser, et ungdommeligt udseende uanset alder. Hvem kan leve op til det alt sammen? Hvorfor skal vi dog det? Vi møder jo alle sammen modgang før eller siden. Vi knækker halsen på de kriser, der kan ramme os, hvis kun det perfekte – og overfladiske – liv er godt nok! Jeg tror, at det i særlig grad er de unge, som er udsatte. De moderne kommunikationsmidler med internet og Facebook rummer fantastiske muligheder, men der er også farer forbundet med det. De meget unge kan blive så optaget af det, at de så at sige lever i cyberspace, at virkeligheden leves på anden hånd i et slags udstillingsvindue, hvor det mere gælder om at tage sig ud end om at være sig selv. Men de unge skal nå frem til at være sig selv, ikke kun som en gruppe, men som de enkelte personer, de er. Det skal vi hjælpe dem til; ikke ved at rydde hver en sten på deres vej, men ved at indgyde dem tro på sig selv, sådan at de kan klare sig i livet. I morgen, den 1. januar, er det fyrre år siden, at Danmark trådte ind i det europæiske fællesskab. Det europæiske fællesskab blev til på baggrund af et Europa i ruiner efter anden verdenskrig. Det blev skabt i erkendelse af, at der nu skulle bygges op og samarbejdes henover landegrænserne. Med vor indtræden gjorde vi dét tydeligt, som altid har været vore betingelser både økonomisk og geografisk: at vi er en del af den verdensdel, som kaldes Europa, at hele vor kultur, vor historie, vor dagligdag er præget af, at vi er en del af Europa. Det var et stort skridt for os, og det har heller ikke stået uimodsagt; men det er en kendsgerning, at vor verdensdel med det europæiske fællesskab har gennemlevet en opblomstring, som alle har nydt godt af, og at vi har oplevet en omsiggribende fred efter århundreders krig og ufred og gensidig mistro. De goder skal vi værne om. I dette efterår havde jeg den glæde at gøre et kort besøg i Grønland, da Færøernes Kommando og Grønlands Kommando blev lagt sammen til den nye Arktisk Kommando med hjemsted i Nuuk. Den nye kommando er et vidnesbyrd om de nye udfordringer og muligheder, som udviklingen i det arktiske område bringer med sig. Ikke mindst Grønland står over for beslutninger af afgørende betydning for samfundets udvikling. Det skal vi være opmærksomme på alle sammen i Nord som i Syd. Vel ligger der tusindvis af sømil mellem Danmark, Grønland og Færøerne, men i Rigsfællesskabet kommer vor indbyrdes forbundethed og fælles historie til udtryk. Jeg og min familie har altid følt os nært knyttet til såvel Grønland som Færøerne. Med de ord sender jeg mine varmeste nytårsønsker og hilsener til alle i Grønland og til alle på Færøerne. Jeg vil også sende min varme nytårshilsen til det danske mindretal i Sydslesvig. Her er den danske ånd stadig i live. Den er forankret i gamle traditioner, men lever synligt også i nutiden. At danskheden får lov at blomstre syd for grænsen, ser jeg som et udtryk for venskab, respekt og godt naboskab mellem danskere og tyskere. Til alle, der holder nytår fjernt fra Danmark, går min hilsen og mine gode ønsker. Særligt vil jeg sende min hilsen til vore soldater og andre udsendte på farefulde poster. De gør en stor og modig indsats, som gør Danmark ære. For dem og deres pårørende ønsker jeg et godt nytår. Måtte vi få dem alle velbeholdne hjem igen. Også til vore veteraner og deres pårørende går mine tanker i aften. For nogle af dem er deres udsendelse ikke et overstået kapitel, for både de og deres pårørende må kæmpe med følgerne af det, de har været igennem. Måtte det nye år bringe dem nyt mod og måtte vi alle være med til at sikre også deres fremtid. Et samfund som vort ville ikke kunne hænge sammen, hvis ikke der var nogle, der, også på en nytårsaften, bliver på deres post for at sikre tryghed for os alle. Jeg ønsker dem hver især et godt nytår og takker dem for deres indsats. Nytårsaften samles vi gerne med venner og familie, og vi mindes året, der gik, og hvad det bragte os. Ofte må vi savne nogle, som hører til kredsen, måske fordi de er langt væk. Men én eller flere må vi savne, fordi vi aldrig mere skal være sammen med dem. Mine nytårstanker går til enhver, som må sidde med den sorg og det savn. Året 2012 har for mig på mange måder stået i 40 års jubilæets tegn. Jeg vil på årets sidste aften gerne takke for al den opmærksomhed, som er blevet mig til del over hele landet og så at sige hver eneste dag. Det har glædet og varmet mig, mere end jeg kan sige. Min familie har året igennem følt sig omgivet af varm hengivenhed. Det kom til udtryk ikke mindst da Prins Joachim og Prinsesse Marie fik deres lille datter i januar og ved hendes dåb senere på året. Sammen med Prinsgemalen, med Kronprinsparret og med Prins Joachim og Prinsesse Marie takker jeg for året, der gik. Jeg ønsker alle et godt og velsignet nytår. GUD BEVARE DANMARK Statsministerens Nytaarstale Godaften. Vi danskere er grundlæggende optimister. Vi tror på, at hårdt arbejde betaler sig. Vi tror på, at vi kan komme videre ved en fælles indsats. Vi tror på, at Danmark er et godt og solidarisk land, som er værd at kæmpe for. Vi tror på fremtiden. Men der er også nogen, der møder det nye år med bekymring. Det forstår jeg godt. For Danmark har været i økonomisk krise i mere end fire år. Arbejdspladser er forsvundet. Flere virksomheder har det svært. Utryghed får os til at holde på pengene. En del er bekymrede for, hvad der venter forude. Men netop når tiderne er utrygge, skal vi holde fast i og udvikle det Danmark, vi holder af. Et trygt land, hvor vi tager os af hinanden. Hvor vores børn får en uddannelse. Hvor vores forældre får en plejehjemsplads, hvis de har brug for det. Hvor vi har omsorg for de mennesker, der har svært ved at få livets ender til at mødes. Vi skal holde fast i det, som har gjort os til noget særligt. Vores fællesskab. Vi skal bringe Danmark sikkert gennem krisen. Og alle skal med. Mit budskab i aften er, at det kan lade sig gøre. Men kun, hvis vi for alvor forstår, at vi er i en ny virkelighed. Nullernes overflod kommer ikke igen. Vi skal være klar til en ny tid med krav om forandring. Hvor vi skal finde nye løsninger i den offentlige sektor. Og hvor vores virksomheder skal klare sig i en hård konkurrence. Sådan vil det være i år og mange år frem. Men husk på: Når verden forandrer sig, er vores fællesskab stærkest. Det har vi før vist. Nogle af os kan huske de bilfri søndage. Vi børn kunne pludselig gå en tur midt på Gammel Køge Landevej. Inden for i stuerne faldt temperaturen et par grader. Og vi fik at vide, at vi skulle tage brusebad i stedet for karbad. Jo, det var oliekrisen dengang i 70’erne. Krisen kom udefra. Den satte den vestlige verden i stå. Men i Danmark satte den også gang i nye idéer og fremsynede beslutninger. Vi fik termostater på radiatorerne. Vi isolerede husene. Vi blev gode til at bruge vindens muligheder. I dag er Danmark et af de lande, der får mest ud af energien, og vi skaber mange grønne arbejdspladser. For vi danskere vender forandringer til muligheder. Da jeg var barn, havde vi en sort telefon med en drejeskive. Den stod på bordet i entreen. Og man måtte ikke tale for længe i den. I dag går de fleste af os rundt med mobiler. Vi er på nettet, mens vi sidder i bussen. Og en treårig kan betjene en iPad. Alt det kunne ingen af os forudse for bare fem eller ti år siden. Men vi er ikke nervøse for forandring. Vi bruger det nye til at skabe et bedre Danmark. Det giver en tryggere hverdag, når teenageren kan ringe hjem og sige, at hun er på vej. Det giver en sikrere hverdag, når en hjertepatient går rundt med en lille sender, som aflæser hjerterytmen og giver besked til sygehuset. Og det giver en nemmere hverdag, når man kan bestille sit gule sundhedskort ved computeren hjemme i stuen i stedet for at stå i kø på borgerservice. Vi er blandt de bedste i verden til at tage den nye teknologi til os. Vi danskere vender forandringer til muligheder. Der sker også forandringer i, hvordan vi lever vores liv sammen. Mine bedsteforældre blev sammen hele livet. Sådan var det dengang. Men det holdt jo ikke for alle. Og dengang blev der set skævt til enlige kvinder med børn. Der var kun én rigtig måde at være familie på. I dag er det anderledes. Det er ikke alle parforhold, der holder. Mange bliver skilt. Og det er svært, når en familie bliver delt i to. Men vi ved, at det kan fungere. Det er ikke pinligt eller unormalt. Og en familie, som består af mor og et par børn, er en lige så god familie som enhver anden. For en generation siden blev der set skævt til, at to mænd eller to kvinder ville leve sammen. Men i Danmark har vi besluttet, at vi ikke dømmer nogen på, hvem de elsker. Vi blev det første land i verden, som gav adgang til registrerede partnerskaber. Og sidste år blev det muligt for et homoseksuelt par at blive viet i folkekirken. Vores fællesskab og omsorg for hinanden bliver stærkere, når vi giver plads til at leve på nye måder. Vi brugte oliekrisen til at gøre os klar til fremtiden. Vi er dygtige til at tage den nye teknologi til os. Og vi gør op med fordomme, så der er plads til alle. Hvad gør vi rigtigt? Danmark er et land med stor lighed. Hverken køn, bankkonto eller familiebaggrund må stå i vejen for vores muligheder. Vi har en stor frihed hver især. På den måde får vi flere talenter i spil. Og med frihed følger ansvar. I Danmark har frihed ikke ført til alles kamp mod alle. Men til en kamp for alle. Det gør os trygge – også ved det nye. Lighed. Frihed. Tryghed. Det er de grundlæggende værdier, som vores fællesskab bygger på. Og jeg er overbevist om, at netop vores stærke fællesskab er vores bedste kort, når vi skal igennem krisen. 2012 var på mange måder et svært år for dansk økonomi. I det nye år er der udsigt til, at det langsomt vil vende. Ikke meget, men dog en fremgang. Og vi handler og tager ansvar. Vi holder styr på økonomien. Det er ikke altid så nemt. Men vi bliver nødt til det. For det er selve forudsætningen for vores fælles velfærd. Vi holder hånden under beskæftigelsen. Fra januar giver skattereformen helt almindelige lønmodtagere flere penge på kontoen. Og de pensionister, der har allermindst, får en større ældrecheck. Det har vi fundet plads til. Vi bygger vindmøller og bruger biogas. Så vi får nye arbejdspladser og et grønnere Danmark. Vi hjælper de mennesker, der er kommet i klemme, fordi de har opbrugt deres dagpengeret eller er tæt på det. De får tilbud om uddannelse. Bedre muligheder for jobrotation. Og det bedste er selvfølgelig, hvis de kommer i arbejde. Det er en vanskelig opgave. Men vi forsøger at løse den i fællesskab. Vi styrker vores erhvervsliv. Vi giver skatterabat, når virksomheder køber nye maskiner. Og vi fjerner unødvendige regler. Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere. Vi fik ikke nok ud af de gode tider. Jeg ville ønske, at jeg her i aften kunne komme med en snuptagsløsning, som en-to-tre ville genoprette konkurrenceevnen, så vi kunne få flere arbejdspladser og råd til ny velfærd. Men så enkelt er det ikke. Der findes kun et langt og slidsomt træk. Et langt træk, hvor vi skal have mere ud af det samme i den offentlige sektor. Hvor vi tænker os om, før vi bruger flere penge. Et langt træk, hvor vi har viljen til at udfordre os selv og modet til at tænke nyt. Og et langt træk, hvor vi skal passe på Danmark. Tiden er ikke til store lønstigninger. Tiden er til, at vi alle sammen bliver dygtigere. Derfor har jeg sat det mål, at vores børn skal være den bedst uddannede generation i danmarkshistorien. I efteråret mødte jeg en pige i 8. klasse, der havde haft svært ved at læse. Hun fortalte, at hun havde været på læsekursus – eller læse-camp, som hun sagde. Ordene kom først tøvende, nok lidt genert. Men hun fik mere fasthed i stemmen, da hun nåede til det kursus, der havde fået bogstaverne til at falde på plads. Hun fortalte stolt, at hun ikke mere var dårlig til at læse. Det var så dejligt at se glæden i pigens øjne. Det mindede mig om, hvordan alle børn har lyst til at lære. Ja, hvis der er nogen, der i den grad er klar til forandring, klar til at tage det nye til sig, så er det vores børn. Det kan vi andre vist godt lære lidt af. Jeg tror ikke, at jeg er den eneste mor, der – nogen gange forgæves – forsøger at tale med om apps, twitter og instagram. Vi skal bevare børnenes lyst til at lære. Og derfor er tiden kommet til at indrette skoledagen på en ny måde. Der skal både være spændende aktiviteter og mere undervisning i dansk og matematik. Alle børn skal blive dygtigere. Det vigtigste for, at det kan lykkes, er selvfølgelig skolens lærere. I er skolens hjerte. Jo mere tid børnene tilbringer sammen med jer, jo dygtigere bliver de. Vores børn skal blive så dygtige, at de efter folkeskolen kan tage en faglig uddannelse eller gå i gymnasiet. Jeg vil sige til alle Danmarks unge: Tag en uddannelse. Ikke for jeres forældres skyld. Ikke for min skyld. Men for jeres egen skyld. Det vigtigste er ikke, hvilken uddannelse I tager. Det vigtigste er, at I tager en. Så I kan vælge selv. Så I kan klare jer selv. Så I er klar til forandring. Derfor er jeg også så glad for, at flere end nogensinde er i gang med en uddannelse. For I unge har gå-på-mod til at lære nyt. Nyd det. Det er sjovt at blive dygtigere. Men til jer, der er i gang med en videregående uddannelse vil jeg også sige: Vi har jo indrettet os på den fornuftige måde, at alle, der betaler skat, også betaler til jeres uddannelse. Det gør vi gerne. Men vi forventer også, at I løfter jeres ansvar. I må hurtigere gennem uddannelserne. Vi har brug for jer. I skal være klar til forandring. Vi viste også, at vi var klar til forandring, da Danmark kom med i det europæiske fællesskab. I dag er det 40 år siden. Det var en god beslutning. Det europæiske samarbejde står for frihed og demokrati. Det er et fællesskab, der har samlet Europa, så Danmark i dag er omgivet af lande, der vil os det godt. Det er et fællesskab, hvor vi tager ansvar for hinanden, også under krisen. EU er ikke perfekt. Men vi skal huske på, at uden EU ville hvert land stå alene. Før vi kom ind i det europæiske fællesskab, var der bekymringer. Kunne vi bevare det særligt danske? Kunne vi klare konkurrencen? Her 40 år efter kan vi svare ja på begge spørgsmål. Vi fik en stærkere stemme i verden, end vi ville have alene. Og vi fik mere velstand ved at handle med vores naboer. Igen blev det nye til en styrke. Den erfaring skal vi bruge nu, hvor der sker store forandringer i verden. Vi har i mange år nydt godt af at sælge varer til vores naboer og til USA. Det skal vi blive ved med. Men i de næste år vil nye vækstlande stå for halvdelen af verdens fremgang. Og vi skal selvfølgelig også være der, hvor væksten er. I lande som Kina og Korea bliver befolkningen rigere med rekordfart. De får mere og mere brug for alt det, som vi er gode til i Danmark. Sunde fødevarer, grøn energi – og god ældrepleje. Mange danske virksomheder arbejder hver dag stenhårdt på at få nye kunder og nye samarbejdspartnere. Det er vigtigt. Vi vinder på at handle med resten af verden. For eksport til Asien giver produktion og arbejdspladser i Danmark. Og derfor lægger regeringen mange kræfter i at skabe flere eksportmuligheder. Vi skal handle ude for at sikre vores arbejdspladser hjemme. I aften vil jeg sige en dybtfølt tak til de danskere, der meget konkret handler ude i verden. Og som forandrer verden ved det, de gør og risikerer. Jeg vil sige tak til vores soldater i Afghanistan. Vi er stolte af jer. Og jeg vil også sige tak til jeres familier og venner her i Danmark. Efter mine besøg i Afghanistan og mine samtaler med soldaterne står især en ting tilbage. Deres taknemlighed over opbakningen hjemmefra. Nogle soldater siger, at på en måde er deres egen mission enkel. De skal passe deres arbejde. Familie og venner hjemme kan kun gå og vente og håbe. Og det er langt tungere. Jeg forstår godt de soldater, som siger, at I herhjemme er lige så store helte. For uden jeres støtte ville vores soldater være uden det stærkeste skjold, man kan bære foran sig: Visheden om, at man er elsket og savnet. Kære danskere. Ude og hjemme har vi gennem historien mødt nye udfordringer med åbent sind. Vi danskere er gode til at få det bedste ud af forandring. Fra oliekrise til ny teknologi til handel med resten af verden. Vi har taget et ansvar, hver især og sammen. Det skal vi gøre igen. Vi skal have styr på vores fælles husholdningskasse. Vi skal uddanne os. Vi skal have alle med. Vi skal række en hånd ud til dem, der er ved at snuble. Vi skal holde fast i vores solidariske samfund. Sammen skal vi tage de trygge og solide skridt, der bringer Danmark videre. Og når alle skridt bliver lagt i forlængelse af hinanden, så når vi fremskridt i fællesskab. Godt nytår!