|
Med
Lov skal Land bygges, men vilde enhver nøjes med sit eget og
lade andre nyde samme Ret, da behøvede man ikke nogen Lov.
Men
ingen Lov er jævngod at følge som Sandheden, men
hvor man
er i Tvivl om, hvad der er sandhed, der skal Loven vise Sandheden.
Var
der
ikke Lov i Landet, da havde den mest, som kunde tilegne sig mest.
Derfor skal Loven gøres efter alles Tarv, at retsindige og
fredsommelige og sagesløse kan nyde deres Fred, og
uretfærdige og onde kan ræddes for det, der er
skrevet i
Loven, og derfor ikke tør fuldbyrde den Ondskab, som de har
i
Sinde. Det er ogsaa rigtigt, dersom nogen ikke af Frygt for Gud og
Kærlighed til Retten kan lokkes til det gode, at Frygten for
øvrigheden og Landets Straffelov da kan hindre dem i at
gøre ilde og straffe dem, hvis de gør det.
Loven
skal være ærlig og retfærdig, taalelig,
efter Landets
Sædvane, passende og nyttig og tydelig, saa at alle kan vide
og
forstaa, hvad Loven siger. Loven skal ikke gøres eller
skrives
til nogen Mands særlige Fordel, men efter alle deres Tarv,
som
bor i Landet. Heller ikke skal nogen Mand dømme mod den Lov,
som
Kongen giver, og Landet vedtager; men efter den Lov skal Landet
dømmes og styres. Den Lov, som Kongen giver, og Landet
vedtager,
den kan han heller ikke ændre eller ophæve uden
Landets
Vilje, medmindre han aabenbart handler mod Gud.
Det
er
Kongens og Landets Høvdingers Embede at overvaage Domme og
gøre Ret og frelse dem, der tvinges med Vold, saasom Enker
og
værgeløse, Børn, Pilgrimme og
Udlændinge og
fattige - dem overgaar der tiest Vold - og ikke lade slette Mennesker,
der ikke vil forbedre sig, leve i sit Land; thi idet han straffer og
dræber Ugerningsmænd, da er han Guds Tjener og
Landets
Vogter. Thi ligesom den hellige Kirke styres af Pave og Biskop,
saaledes skal hvert Land styres og værges af Kongen eller
hans
Embedsmænd. Derfor er ogsaa alle, der bor i hans Land,
skyldige
at være ham hørige og lydige og underdanige, og
til
Gengæld er han skyldig at give dem alle Fred. Det skal alle
verdslige Høvdinger ogsaa vide, at med den Magt, Gud gav dem
i
Hænde i denne Verden, overdrog han dem ogsaa at
værge sin
hellige Kirke mod alle Krav. Men bliver de glemsomme eller partiske og
ikke værger, som ret er, da skal de paa Dommens Dag staa til
Ansvar, hvis Kirkens Frihed og Landets Fred mindskes ved deres Skyld i
deres Tid.
Vide
skal alle, der ser denne Bog, at Kong Valdemar, den anden
Søn af
Valdemar, der var Sankt Knuds Søn, da han havde
været
Konge i ni og tredive Vintre, og der var gaaet Tusind og to Hundrede og
fyrretyve Vintre, efter at Vor Herre var født, i den
næstfølgende Marts Maaned lod skrive denne Bog og
gav
denne Lov, som her staar skrevet paa Dansk, i Vordingborg med Samtykke
af sine Sønner, der var til Stede, Kong Erik, Hertug Abel og
Junker Christoffer og Uffe, der da var Ærkebiskop i Lund, og
Biskop Niels i Rodkilde, Biskop Iver i Fyn, Biskop Peder i Aarhus,
Biskop Gunner i Ribe, Biskop Gunner i Viborg, Biskop Jens i Vensyssel
og Biskop Jens i Hedeby og desuden med Samtykke af alle de bedste
mænd, der er i hans Rige. |